EVANGELIETEKSTEN TIL SIDSTE SØNDAG I HELLIGTREKONGER

Hver søndag i kirkeåret har et særligt navn ud fra den rækkefølge der er i kirkeåret. Kirkeåret starter med adventssøndage, lige efter nytår er det Helligtrekonger. Nu er vi allerede nået til sidste søndag efter Helligtrekonger. Til hver søndag er der en særlig tekst fra Det Ny Testamente, som ligger til grund for søndagens prædiken. I prædiken trækkes der tråde og forbindelser fra evangeliet til vores hverdagsliv her i begyndelsen af 2020'erne.

Herunder kan I både læse evangelieteksten til den kommende søndag 24. januar 2021 og vores præst, Jens Thue Buelunds introduktion til teksten. På søndag kan man deltage i gudstjenesten og høre hele prædiken i Ejby Kirke kl. 09:00 (kl. 10:15 i Balslev). God søndag. 

Jesus med Moses og Elias. Maleri af Girolamo Savoldo c. 1480-1485 – efter 1548. Girolamo Savoldo, også kaldet Girolamo da Brescia, var en italiensk højrenæssancemaler, der hovedsageligt var aktiv i Venedig, skønt han også arbejdede i andre byer i det nordlige Italien  Kilde: Wikimedia Commons.  

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

Matthæusevangeliet 17,1-9 

Vores præst Jens Thue Buelund skriver:

Endelig synes vi at få hånd i hanke med, at Guds Søn er den rette at knytte mening, tro og liv til. Åbenbaringen af Ham i Helligtrekongerstiden når sit klimaks med Hans lysende ansigt og hvide klæder som lyset på det høje bjerg. Det ser disciplene Peter, Jakob og Johannes. Og så ser de ovenikøbet Jesus i samtale med vejviseren Moses og profeten Elias. Disciplene hører endelig en røst fra skyen, som siger: ”Det er min elskede Søn, i Ham har jeg fundet velbehag. Hør Ham!” Kristendommen ligner lige med ét andre religiøse veje, hvor man som menneske kan følge drømmen om en tryg og problemløs Himmel et sted i det fjerne, når alle betingelser er opfyldt i at følge den ene eller anden sandheds vej.

Men at blive i den svimlende oplevelse på bjerget skaber ifølge teksten frygt hos disciplene. Det er så overvældende, at hvis det lysende billede af Jesus, Moses og Elias er det eneste, som står tilbage, så er der slet intet for mennesker at have hånd i hanke med. Den lysende oplevelse og røsten fra skyen må knyttes sammen med vores verden at udtrykke sig på. Jesus går hen til disciplene og rører ved dem. Han ledsager dem ned til den knubbede, mørke- og lysblandede vej her hos os. Den vej, der godt nok endte i opstandelsens lys, men først måtte igennem mørket uden for Jerusalem – på et kors. Lyset kan alene modtages med glæde på baggrund af livtag med den barske og udfordrende tilværelse hos os. Den Gudsbelyste Søn tog inden sin opstandelse de 3 disciple med sig ned fra bjerget igen for at vise dem Guds omsorg for plagede mennesker og Hans tilstedeværelse hos os, når vi oplever, at vi ikke selv slår til med vore evner.

Alene kristendommen vover at påstå, at Gud er trådt ned fra sin fjerne Himmel og er kommet til os i Jesu Kristi skikkelse. Guds rige er ikke en fjern drøm, men en virkelighed, vi lever i her og nu. Guds rige skal ikke findes og bygges op. Guds rige skal vi tage imod som en gave. En gave, vi får tilbudt her og nu. I sin elskede Søn, Jesus Kristus, har Gud skænket os alt, hvad vi behøver for at finde og leve livets mening. Kan vi hjælpe hinanden til at tro og have tillid til Guds ledsagelse af os og tilstedeværelse hos os i medgang som i modgang, så sparer vi mange klatreture op på bjerget og ned igen!