Ord til søndagen - 14. februar 2021 - med præstens kommentarer

Ord til søndagen - 14. februar 2021 - med præstens kommentarer

Ord til søndagen - 14. februar 2021 - med præstens kommentarer

# Nyheder

Ord til søndagen - 14. februar 2021 - med præstens kommentarer

Ord til søndagen

Herunder kan du læse evangeliet til på søndag – fastelavnssøndag 2021. Og til inspiration skriver sognepræst Jens Thue Buelund umiddelbart nedenunder en introduktion til evangelieteksten – hvad betyder den for os i dag?

Vil du høre mere, er det evangeliet der er udgangspunktet for prædiken i kirken, hvor der er Gudstjeneste i Ejby Kirke søndag kl. 10:15

Johannes døber Jesus Maleri af Joachim Patinir

Johannes døber Jesus: Maleri af Joachim Patinir, flamsk rennæssancemaler 1480-1524


Evangeliet til Fastelavns søndag 14. februar 2021

Tekstrække: Første række. 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Matthæusevangeliet kapitel 3, vers 13-17

Sognepræst Jens Thue skriver om evangelieteksten:
På forhånd får vi at vide med Jesu lignelser, at vi alle er lige meget værd trods egne bedrifter. Gud og Guds Søn har strøet sit budskab ud alle mulige vegne uden på forhånd at ville vurdere modtageligheden for budskabet. Det gør vi forhåbentlig stadig som dem, der forsøger på allerbedste vis at få det glade budskab ud. Ligeså er det med dåben. Da Johannes Døber døber folk i Jordanfloden, aflægger de samtidig en bekendelse om bod og bedring. Fra og med Jesu dåb døbes der på forhånd på må og få. På baggrund af den Gudgivne tilgivelse i dåben kan vi sidenhen i livet – på uendelig vis – trække på dåbens gave med bønnen om syndernes forladelse. Den bekræftes vi i at kunne modtage igen og igen ved nadverens brød og vin, så vi til gengæld kan vokse i livet, hvor der – med de allerbedste hensigter – kæres om hinanden.

Ja, Jesus bringer dåben videre ud fra en begrænset flok mennesker i en flod til alverdens døbefonte og dåbsbassiner. Han gør det, så folk kan slippe ud i verden – slippe ud og opdage, at Guds rige med inddragelse af mennesker i fællesskaber, allerede er på færde her og nu. Det sker, når vi tør slippe bekymringen for, om vi er gode og fromme nok, og om de andre nu også er det. Det sker, når vi tør dele livet med hinanden i kærlighed og omsorg – og det gerne i større og større grad undervejs i livet. Jo, vi falder tilbage i dumme fortrædelige handlinger over for hinanden nu og da. Derfor er vi som mennesker – og kristne mennesker - også et fællesskab af syndere – Guds højt elskede børn og syndere gjort rede til at kunne leve et Gudvelbehageligt liv, hvad øjeblik det skal være.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed