3. søndag i fasten

Søndag 07. marts 2021 Gudstjeneste i Balslev kl. 10:15 

3 skarpe sætninger indgår i søndagens evangelium. Det er som de næsten lyder nutidige, som om vi kender dem fra hverdagen?  Hvad skal vi tænke eller mene? Hvilket budskab kan der være til os i dag?

Det er disse tre sætninger:

• ”Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus”
• ”Den, der ikke er med mig, er imod mig” og
• ”Den, der ikke samler med mig, spreder”

Fra Ottheinrich Bibelen, det tidligst kendte illustrerede Nye Testamente på tysk. Bestilt omk. 1430, med senere tilføjelser. Blatt 55v: Heilung des Taubstummen, Mk 7,31-37 / Page 55v: Healing of a deaf-mute, Mc 7:31-37. Kilde: Wikimedia Commons

Her er evangeliet til søndagen og bagefter optrykkes sognepræst Jens Thue Buelunds lille introduktion. Prædiken er under gudstjenesten på søndag i Balslev kirke kl. 10:15

Tekstrække: Første række
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

Lukasevangeliet 11,14-28  

Jens Thue Buelund skriver:

3. søndag i fasten, 1. tekstrække. Det er fra Lukas kap. 11 v. 14-28:
 Jesus kæmpede med Djævlen i ørkenen i evangelieteksten for 14 dage siden. Måske var det fristelsen eller tilbøjeligheden til det onde eller dæmoniske, som Jesus også blev kvit i løbet af de 40 dage, selv om vi er vant til, at Jesus helt igennem må ses som syndfri, da Han er Guds Søn? I dagens tekst viser Jesus, at Han har taget på eller magten over det dæmoniske, da Han uddriver en dæmon fra en person, der har gjort ham stum. Jesus kan ikke være Djævlen eller Satan, der handler her; for hvordan kan Satan komme i splid med sig selv og så bestå med hans onde rige?, spørger Jesus ud til den undrende og udfordrende folkeskare. Hvis det i stedet er ved Guds finger, at Jesus driver det dæmoniske ud af et menneske, så må Guds rige være midt iblandt folkeskaren.

Hvad er det dæmoniske ellers hos os i dag? Det er vel – ligesom stumhed nemt kan gøre – at vi lukker os inde i os selv. Skal vi sætte begreber på, kan det være havesyge, misundelse, magtvilje, selvhævdelse, egenrådighed, griskhed, ansvarsforflygtigelse eller uopmærksomhed. Disse ting skal vi som mennesker til stadighed gøre op med så meget, som vi kan, for at vi kan åbne os over for Gud, andre mennesker og naturen omkring os – åbne os på livsbekræftende vis. Jesus tømmer ikke bare den stumme person for stumheden. Nej; han eller hun får talens brug igen, så vedkommende får lyst til og mod på at bruge sin stemme igen. Jesus fylder personen med tryghed og Gudsvelsignelse. Han tænder et lys i personens hjerte, så at han eller hun kan føle sig fri som bundet af Gud og være og handle som et Gudbilledligt og ansvarligt menneske. Dette menneske vil da ikke handle mod sin vilje men med sin viljes frie og glade tilslutning drives til godhed, retfærdighed, sandhed, overbærenhed, barmhjertighed og opmærksomhed. 

Det er ikke rigtigt, at hvis vi renser os for noget, vi godt kan se, har været forkert eller har fyldt alt for meget i vores liv, at så er eller bliver vi ikke fyldt op af andet i stedet. Som teksten siger, så kommer blot 7 nye ånder værre end den første udrensede ånd fra vore hjerter og fylder op hos os. Det at vælge ikke at tro på noget større og mægtigere i kærlig indsigt end os, som nogle ateister hævder, at vi kan gøre, bevirker blot, at så tror vi på hvad som helst. Så lader vi os drive rundt af lutter vilkårlige smarte indfald og tilfældige tilbud uden noget ståsted at vælge til eller fra på.

Gud Fader har med sin Søn og Ånd lovet os at ville bo ved troen i vore hjerter, så at Hans kærlighed, Hans nåde og Hans barmhjertighed tager bolig i os og gør os til tempel for Guds Ånd, Helligånden. Så kan vi glade, frimodige og tillidsfulde forvandles til redskaber for det sande, det skønne, det gode. Ja, må vi med Guds Ånds hjælp hver især og sammen kunne give ord og krop til Guds barmhjertighed – både i mindre såvel som i større sammenhænge, som vi præger med vort nærvær.