Ord til søndag d. 21. marts 2021

I Kirkeåret er det - Mariæ bebudelses dag.

Herunder kan du læse evangelieteksten til søndagen og en kort introduktion til teksten af sognepræst Jens Thue Buelund. 

Her kan du bl.a. læse: ”Vi er selv børn af en tid, hvor vi vil have kontrol og styre mere og mere. En tid, hvor ønskebarnet helst skal komme lige, når det passer ind i karriereplaner og familiedrømme. Ønskekvinde og –mand, ønskebarn, ønskeliv.”

Læs mere, og hør evt. hele prædiken ved Gudstjenesten i Balslev Kirke kl 10:15. (Der er IKKE gudstjeneste i Ejby på søndag).

Maria får besøg af englen Gabriel, som fortæller hende, at hun skal føde Guds søn. Maleri af Leonardo da Vinci og Andrea del Verrocchio.

Leonardo da Vinci: Mariæ Bebudelse. Oliemaleri ca. 1475. Firenze. (fra Bibelselskabet)  

Tekstrække: Første række

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. 

Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26-38

Sognepræst Jens Thue Buelund skriver:

Jesus er og optræder som det levende, livgivende brød, erfarede vi sidste søndag, da han var blandt 5000 mennesker, som han mættede ud af 5 brød og 2 fisk. Et mirakel var det, som det må forekomme at være naturstridigt. Ligeså mirakuløst er det, vi hører til den kommende søndags tekst på Mariae Bebudelsesdag. Maria skal blive gravid med Guds Ånd – Helligånden og føde Guds Søn. På den måde kan Gud komme til verden i menneskeskikkelse og være Gud og menneske samtidig.

Hvis Maria skal dyrkes og tilbedes og beundres, som det er sket op gennem kirkens historie, så skal det være for denne parathed til at være Guds tjenerinde. Det er en parathed til at stille sig til rådighed for et liv, som i den grad kommer på tværs af alle planer og drømme, hun måtte have. Et liv i sig, hun siger ja til uden at ane, hvad det indebærer. Uden at ane hvilke glæder og sorger dette barn vil give hende. Svaret, at hun vil være Herrens tjenerinde, og at det må ske hende efter Hans ord – må ramme én dybt i hjertekulen hos én.

For vi er selv børn af en tid, hvor vi vil have kontrol og styre mere og mere. En tid, hvor ønskebarnet helst skal komme lige, når det passer ind i karriereplaner og familiedrømme. Ønskekvinde og –mand, ønskebarn, ønskeliv. Og så kontrasten: Den unge kvinde, Maria, som nu skal være mor til et barn, hun aldrig har ønsket sig. Et uønsket barn, der gør, at hun risikerer at miste alt det, hun har drømt om. Og så siger hun alligevel ja ved at samtykke – samtykke endda ved en lovsang, som vi hører videre hos Lukas. 

Tænk, hvis vi kunne slippe alle forbehold og overgive os uforbeholdent til det liv, der nu engang er blevet vores i tillid til, at uanset om vi sidder og vugger et velskabt, sundt og raskt lille, nyfødt barn i vore arme – eller vi græder med Maria ved foden af korset over den smerte og lidelse, sorg og savn, som livet også kan være fuldt af, når det viser sig fra den hårdeste side – så er vore liv i Guds hænder. Vore liv er under Guds usynligt ledsagende opmærksomhed og varetægt – både når alle dine drømme og ønsker går i opfyldelse – og når du føler, at Gud har forladt dig alene tilbage i det dybeste – mest uigennemtrængelige mørke. Det må vi hjælpe hinanden med at se med troens og håbets – ja, englens ”frygt ikke”-øjne.

Pudsigt nok kalder katolikkerne dagen for Herrens Bebudelse, selv om de ellers hylder Maria som den syndfrie Guds Moder. Vi kan også kalde dagen for Herrens eller Guds Søns bebudelse med fødslen 9 måneder senere ved juletid. Han bebuder en ny tid, hvor du og jeg må leve frimodigt i tillid til, at Gud har spændt et hjertebankende net af kærlighed og nåde ud under os; så uanset hvor dybt vi falder, uanset hvor mange af vore drømme og ønsker, der går i vasken eller spiller fallit, så svigter Gud ikke sit løfte. Så forbliver du og jeg i den levende Guds hænder. Benådede, frisatte og bebyrdede. Med os selv som en livsgave, der også må gøre fyldest som en Gudskaldet livsopgave.