John Everett Millais (1829-1896): The lost sheep.Kilde: Bibelselskabet & Wikipedia

Læsninger og salmer til Gudstjeneste 3. søndag efter trinitatis 20. juni 2021

Ejby Kirke kl. 10:15 - Balslev ingen gudstjeneste

Salme 1:

Salmebogen nr. 722: Nu blomstertiden kommer

Mel.: Tysk folkevisemelodi 1535/ Svensk folkevisemelodi 1693

Tekst: Israel Kolmodin 1694. W.A. Wexels 1840. M.B. Landstad 1861. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1889.

1 Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født. 

2 De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om. 

3 Vi hører fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd?
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang!
Han fryde vil og nære
os på vort levneds gang.

4 Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!  

5 Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,¹
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Zion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon!  

6 Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv daglig du os føde,
velsigne sø og strand;
fra himlen dryppe fedme,
bespis os med dit ord,
og med din nådes sødme
velsigne du vor jord! 

¹ Kristus, jf. Højs 2,1  

Tekstrække: Første række

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: 

Dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte. Jeg anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid; for så ville deres ånd svigte for mine øjne, den livsånd, jeg selv har skabt. Jeg blev vred over deres syndige griskhed, jeg slog dem og skjulte mig i vrede; i frafald fulgte de den vej, de ville. Men jeg så deres færd, og jeg vil helbrede dem og skaffe dem hvile, jeg giver dem trøst til gengæld. Hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt: Fred, fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær, siger Herren, og jeg helbreder dem.  Esajas' Bog 57,15-19

Salmebogstillægget 100 salmer: nr. 809

Du lagde i det mindste frø

Melodi: Erling Lindgren  1998 - Tekst: Michael Nielsen 1998  

1 Du lagde i det mindste frø,
der skjuler sig i jorden,
den største kraft, som ej vil dø,
men trodse liv og torden.
Du skabte ud af dis og dug
engang for længe siden,
din skabermagt er stærk og smuk,
du skaber hele tiden.  

2 Nu dukker gule marker op
blandt græs og grønne blade,
fra aks og vippers gyldne top
gør kornets sang os glade,
de nynner om det spinkle strå,
der strækker sig så gerne,
som tænker de kun dagligt på
at blive brød og kerne – 

3 om blomster i et farvespil
af gule, hvide, røde,
der frodigt gror og vokser til
og lyser os i møde;
om druer, der vil være vin,
når gennem stok og ranke,
lidt vand, der møder solens skin,
vil minde om Guds tanke.

4 Og lytter vi os rigtigt ind
i sjælens indre gange,
så findes inderst i vort sind
en lyd af kornets sange,
den bryder ud og toner frem
som takkesang for livet,
for jorden som vort fælles hjem
og alt hvad den har givet.

5 Så synger vi vor tak til Gud,
at vi får lov at være,
at alt vil vokse springe ud
og siden frugter bære –
ja, Gud ske lov for kornets sang,
for dagligt brød på bordet,
vor glæde får sin bedste klang
i tak til skaber-ordet.

  * Epistlen skriver apostlen Peter i sit første brev: 

Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer. Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.

Første Petersbrev 5,6-11 

Salmebogen nr. 299: Ånd over ånder, kom ned fra det høje

Mel.: Jesus, din søde forening at smage
Tekst: Johan Nordahl Brun 1786./N.F.S. Grundtvig 1845. 

Ånd over ånder, kom ned fra det høje,
Ånd, som med Fader og Søn er vor Gud!
Kom, vore sjæle tilsammen at føje,
kom at berede den himmelske brud,
kalde, forsamle og Jesus forklare,
bygge Guds kirke, oplyse hans folk!
Det er din gerning, lad os den erfare,
vær i vort hjerte Guds kærligheds tolk! 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«

Lukasevangeliet 15,1-10  

PRÆDIKEN 

Salmebogen nr. 392: Himlene, Herre, fortælle din ære

Mel.: Pontoppidan 1740  Tekst: N.F.S. Grundtvig 1837.

1 Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.

2 Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.

3 Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.

4 Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

5 Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.

6 Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små.

Salmernes Bog 19  

NADVER

Nadversalme: Salmebogstillægget 100 salmer nr. 84

Du har åbnet din lysende bue

Iben Krogsdal 2015 / melodi: Kristian la Cour 

Du har åbnet din lysende bue
du har skænket din himmelske bro
du har indviet brødet og vinen
så vi får hvad vi ikke kan tro

Her hvor nogen har afgrund at skylde
har du ophævet tidernes nat.
Når vi ikke kan tilgive mere
har du sagt det for længst: alt forladt. 

VELSIGNELSE 

Dig være, mildeste Gud Fader

Mel.: O, havde jeg dog tusind tunger Tekst: Johann Mentzer 1704. Hans Adolph Brorson 1742. Bearbejdet 1885. Oprindelig del af nr. 5.

Vågn op og slå på dine strenge

1 Dig være, mildeste Gud Fader,
lov, pris og tak i evighed
for alt, hvad godt du til mig lader
så uophørlig flyde ned,
for hvert fornøjet øjeblik,
jeg både venter, har og fik.

2 Dig være pris foruden ende,
o du livsaligste Guds Lam,
som lod dig hid til verden sende
at lide dødens ve og skam
for mig at fri fra Satans tand¹
tak, tusind tak, min frelsermand! 

3 Dig også ske al lov og ære,
o søde Helligånd, for al
din hjælp og bistand, ord og lære,
for nådens trøst og søde kald;
thi findes noget godt i mig,
det alt jo virket er af dig.

¹ 1 Mos 3,15 

UDGANGSBØN 

POSTLUDIUM