9. søndag efter trinitatis: 1. august 2021

Gudstjeneste i Ejby kl. 10:15 v Jens Rothmann  

Tekstrække: Første række

Jan Luyken (1649 – 1712) Hollandsk digter og illustrator. Lignelsen om godsforvalteren.

Kilde: Bibelselskabet og Wikipedia

KLOKKERINGNING & BEDESLAG  

PRÆLUDIUM

(Organisten spiller)

INDGANGSBØN

Salmebogen nr. 754

Se, nu stiger solen af havets skød

Tekst: Jakob Knudsen 1891. Mel.: Lars Nielsen 1891/Oluf Ring omkring 1915  

1 Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

2 Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

3 Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

4 O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

5 Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud
- o du milde Fader, min skaber, Gud!

6 Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

7 Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!       

Denne hellige lektie skrives i Ordsprogenes Bog: 

Hold ikke et gode tilbage fra  den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. Vær ikke misundelig på en voldsmand, og vælg aldrig hans veje. For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. De vise får ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet.

Ordsprogenes Bog 3,27-35

Salmebogen nr. 375

Alt står i Guds faderhånd

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1856. Mel.: Henrik Rung 1857/Thomas Laub 1916  

1 Alt står i Guds faderhånd,
hvad han vil, det gør hans Ånd;
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.

2 Sikre på, vor arv og løn
er med Guds enbårne Søn,
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.

3 Fælles om hans liv og fred,
lys og kraft og herlighed,
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.
 

* Epistlen skriver apostlen Johannes i sit første brev: 

Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

 Første Johannesbrev 1,5-10 ; Første Johannesbrev 2,1-2  

291

Du, som går ud fra den levende Gud

Tekst: James Montgomery 1823. N.F.S. Grundtvig 1837.
Mel.: Melchior Franck 1628 / Thomas Laub 1902 / Christian Barnekow 1858

1 Du, som går ud fra den levende Gud,
åndernes Ånd i det høje!
Menneskens køn mod Guds enbårne Søn
stridende står dig for øje,
men af din nåde, o, bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.

2 Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apostlenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

3 Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!

4 Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes!
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld!

5 Pinselig dåb til Guds herligheds håb
folkefærd alle genføde!
Tale og skrift om vor frelsers bedrift
blomstre som roserne røde!
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle, vor drot er god!

6 Saligheds fryd for Genløserens dyd
times lad mennesker alle!
Faderens råd og den Helligånds dåd
sammen i Frelseren falde,
så af det hele, som Gud har skabt,
går kun fortabelsens æt fortabt!
   

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Lukasevangeliet 16,1-9

PRÆDIKEN

Salmebogen nr. 726

Gak ud, min sjæl, betragt med flid

Tekst: Paul Gerhardt 1653. dansk: Chr. M. Kragballe 1855.
Mel.: Genève 1551 / Nathan Söderblom 1916  

1 Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!

2 Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.

3 Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.

4 Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.

5 Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord f
or syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

6 Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer. 

7 Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!

8 Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!

NADVER

Nadversalme

Salmebogtillægget 100 salmer nr. 848

Du har åbnet din lysende bue

Tekst: Iben Krogsdal 2015 / melodi: Kristian la Cour
 

Du har åbnet din lysende bue
du har skænket din himmelske bro
du har indviet brødet og vinen
så vi får hvad vi ikke kan tro  

Her hvor nogen har afgrund at skylde
har du ophævet tidernes nat.
Når vi ikke kan tilgive mere
har du sagt det for længst: alt forladt.  

VELSIGNELSEN

Sidste salme:

Salmebogen nr. 365

Guds kærlighed ej grænse ved

Tekst: Ernst Frithiof Lönegren 1916. dansk: Niels Møller 1948.
Mel.: Hvad kan os komme til for nød  

Vers 5.  

Så send os da din Ånd herned,
at hjerterne kan brænde
for retfærd, brodersind og fred,
og vi dig lydigt tjene!
Lær os at nemme ret dit bud:
hvad vi for intet fik af Gud
for intet glad at give!

Matt 20,25-28

UDGANGSBØN

POSTLUDIUM

(Organisten spiller)