18 søndag efter Trinitatis

Søndag d. 3. oktober 2021

Tekstrække: Første række

Gudstjeneste i Balslev kl. 09:00 Ejby kl. 10:15 (Højmesse)

Paulus skriver breve. Maleri af Valentin de Boulogne (1591-1692 - Frankrig/Italien)). Kilde: Bibelselskabet & Wikimedia Commons

Første salme: Salmebogen nr. 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære. Tekst: Joachim Neander 1679. Dansk 1740. Mel.: Stralsund 1665

1 Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe, giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.

2 Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.

3 Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!

4 Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser véd dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!

5 Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!

Jf. Gamle Testamente: Salmernes Bog, salme nr. 103

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Med hvem vil I sammenligne Gud? Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham? Gudebilledet støbes af en håndværker, guldsmeden beklæder det med guld, og han støber sølvkæder til det. Man vælger træ, der ikke rådner, og søger sig en kyndig håndværker til at opstille et gudebillede, så det ikke vakler. Ved I det ikke? Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse? Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i. Fyrster gør han til intet, jordens dommere til tomhed. Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen slået rod i jorden, før han puster på dem, så de visner, og stormen river dem bort som strå. »Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?« siger den Hellige.

Esajas' Bog 40,18-25

Anden salme: Salmebogen nr. 422: Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig Reginald Heber før 1826. Chr. Ludwigs 1911. Bearbejdet 1951./ Mel.: John Bacchus Dykes 1861

1 Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig!
Årle lad ved morgen vor lovsang hæve sig:
Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig,
Gud i det høje! Ære være dig!

2 Hellig, hellig, hellig! Se, omkring din trone
knæler alle helgen med lov og jubel ned!
Hør, serafers lovsang har den samme tone:
Gud, du er Gud i tid og evighed!

3 Hellig, hellig, hellig! Lyset er dit rige,
syndigt øje blændes af al din herlighed;
ene du er hellig, ingen er din lige,
ingen som du i magt og kærlighed.

4 Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig!
Hav og jord og himmel i pris forene sig!
Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig,
Gud i det høje! Ære være dig!

Jf. Ny Testamente Johannes Åbenbaring  kapitel 4, vers 8: De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, / han, som var, og som er, og som kommer.

& Gamle Testamente: Esajas bog kapitel 6 vers 3: De råbte til hinanden: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,/ hele jorden er fuld af hans herlighed!«

* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag.

Første Korintherbrev 1,4-8

Tredje salme: Salmebogen nr. 696: Kærlighed er lysets kilde N.F.S. Grundtvig 1853. /Mel.: Jesus er mit liv i live

1 Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod,
derfor er Guds råd så milde,
derfor er Guds Ånd så god,
som vor frelser har forklaret,
Ånden selv os åbenbaret,
som vi føler i Guds fred og
det håb, vi trøstes ved.

2 Kærlighed er livets krone,
kærlighed er lysets glans,
derfor sidder på Guds trone
Jesus nu med strålekrans;
han, som lyset er og livet,
har for os sig selv hengivet,
bliver i og lever ved
Guds, sin Faders, kærlighed.

3 Kærlighed er Lovens fylde1
og fuldkommenhedens bånd,2
den er, hvad vor Gud vi skylde,
den er frugten af hans Ånd;
derfor med Guds-kærligheden
vokser op om kap Guds-freden,
vorde skal vi og ved den
ét med sjælens bedste ven.

1 jf. Paulus brev til Romerne kap. 13 vers 10:  Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. 2 jf. Paulus brev til Kolossenserne kap. 3 vers 14: Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: ›Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?‹ Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

 Matthæusevangeliet 22,34-46

-----------------   

PRÆDIKEN

----------------

Fjerde salme: Salmebogen nr. 68: Se hvilket menneske. Tekst: Hans Anker Jørgensen 1987. / Mel.: Merete Wendler 1987

1 Se, hvilket menneske,
se, hvilket sind.
Se, hvor han glad lukker
udskuddet ind.
Brød til de sultende
deler han ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

2 Se, hvilken kreativ
kærlighedsmagt.
Hør de fantastiske
ting, han har sagt.
Fest for de fattige!
lyder hans bud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

3 Se, hvor han helbreder
hjerte og krop.
Se, hvor han slider
og slæber sig op.
Se, hvor hans kraft driver
kræmmerne ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

4 Se, hvor han kæmper
for frihed og fred.
Se, hvor han fængsles
og dræbes derved.
Se, hvor han følger
sin kærligheds bud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

5 Se, hvor han gør sig til
brød og til vin.
Mærk, hvor han nu gør
din byrde til sin.
Mod til de modløse
deler han ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

6 Se, hvilket menneske,
se, hvilket mod.
Se, hvor han angriber
ondskabens rod.
Mærk, hvor hans Ånd driver
dødsangsten ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

---------------

NADVER

---------------

Nadversalme (synges efter nadver): Salmebogtillægget 100 salmer nr. 848: Du har åbnet din lysende bue Tekst: Iben Krogsdal 2015  / melodi: Kristian la Cour

1 Du har åbnet din lysende bue
du har skænket din himmelske bro
du har indviet brødet og vinen
så vi får hvad vi ikke kan tro

2 Her hvor nogen har afgrund at skylde
har du ophævet tidernes nat.
Når vi ikke kan tilgive mere
har du sagt det for længst: alt forladt.

Femte salme: Salmebogen nr. 731: Nu står der skum fra bølgetop. Tekst: Lars Busk Sørensen 1990 og 1993 Mel.: Henning Wellejus 1993 - Lær mig, o skov, at visne glad

1 Nu står der skum fra bølgetop,
og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte.
Nu kan alene kærlighed
forhindre, at vi synker ned
i bitterhed - fortabte.

2 Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.
Gud lukker årets gyldne ring,
og sindet samler sig omkring
de lyse nætters gaver.

3 Gud, lær os før din vinters gru
som æblerne, der falder nu,
at slippe alt vort eget.
Din søn var her og viste os,
at døden intet finder hos
den, som har elsket meget.

4 Her mellem modenhed og død,
velsign os med den sidste
glød af jordens lyse sommer,
og bryd så sindets frøskal ned,
så alt i os er kærlighed
den nat, da kulden kommer.