Fredag d. 10. december

Fredag d. 10. december

Fredag d. 10. december

# Læsninger i Adventstiden

Fredag d. 10. december

Fredag 10. december 2021

DET GAMLE TESTAMENTE Esajas 40,1-8

Trøst mit folk, trøst det!
siger jeres Gud.
Tal til Jerusalems hjerte,
råb til hende,
at hendes hoveri er til ende,
at hendes skyld er betalt;
for af Herrens hånd har hun fået
dobbelt straf for alle sine synder.
Der er en, der råber:
Ban Herrens vej
i ørkenen,
jævn en vej for vor Gud
i det øde land.
Hver dal skal hæves,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
klippeland skal blive til slette
og bakkeland til dal;
Herrens herlighed skal åbenbares,
og alle mennesker skal se den.
Herren selv har talt.
Der var en, der sagde: »Råb!«
Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
»Alle mennesker er som græs,
al deres herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
når Herrens ånde blæser over dem.
Ja, folket er græs!
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
men vor Guds ord forbliver til evig tid.«      

 

DET NYE TESTAMENTE Johannesevangeliet 1,6-14

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.  Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.  Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.  Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.  Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.  Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn;  de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed