Ældreklubben | Ejby Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ældreklubben

Dato
Onsdag d. 8. december 2021, Kl. 14:30 til kl. 16:30
Sted
Sognegården

Ældreklubben har ikke haft det nemt de sidste snart halvandet år. Siden Coronaen ramte os i marts 2020, har det været så som så med arrangementer. Jo foredragene, musikken og det hele, har skam været arrangeret – men gang på gang aflyst – udskudt,  eller vi har været nødt til at afholde vores eftermiddage under begrænsede og anderledes forhold, end som vi normalt plejer at gøre.

Men alt det håber vi at vi kan råde bod på i dette her efterår. For nu åbner vi nemlig dørene igen, for forhåbentligt at kunne vedblive med det fremover. Selvfølgelig kan vi aldrig tage højde for at en tredje bølge skulle ramme os igen, men indtil videre, så kører vi på ufortrødent.

Ældreklubben er atter i gang. Og det bliver som altid med lidt af hvert. Nogle af de oplevelser som vi gik glip af sidste aflyste sæson, kommer nu på tapetet igen, for dem skal vi da ikke gå glip af. Vi skal bl.a. høre historien om genforeningen, som vi jo skulle have fejret sidste år, men som også blev aflyst. Vi skal på rejse til en af vores gamle tropekolonier, nemlig Trankebar og vi skal et smut til vores egen fynske Egeskov Slot, for at høre slotsgartneren og hans fortælling i ord og billeder, om årets gang i slotshaven. Vi skal høre en beretning fra en kvinde som flygtede fra Jehovas vidner, have juleafslutning og meget, meget mere.

Som altid så starter vi musikalsk, når vi åbner Ældreklubbens nye sæson med Tvillingegårdens Musikgruppe.

Så kom glad og nyd vores eftermiddage i Ældreklubben – som altid holder åbent på ulige onsdage fra 14:30-16:30. Vi starter onsdag den 29. september, og har åbent følgende den 13. oktober, 27.oktober, 10. november, 24. november og 8. december.

Glædelig gensyn fra os alle.